Terminsprøver kender du fra folkeskolen. Det er en form for ”generalprøve” i nogle af dine eksamener. Terminsprøverne afholdes i marts og april i både 2. og 3.g. Det er ikke nogen selvfølge at du skal til terminsprøver i 2.g. Du kommer det dog i 3.g og det vil næsten altid være skriftlige prøver i fx dansk, matematik, engelsk, spansk eller samfundsfag.
Terminsprøverne er til dels for din egen skyld så du kan teste dit niveau inden den endelige eksamen, men din lærer bruger det også i høj grad til at bestemme hvilken karakter du skal have næste gang (som på dette tidspunkt er den endelige årskarakter).
Vores råd er derfor: Snyd!
Leverer du et godt resultat i terminsprøven kan det nemt rykke dig en karakter op i årskarakteren. Det kan betyde at du går fra 4 til 7 eller 7 til 10 og dette kan være forskellen på om dit snit falder eller stiger.
Der er flere måder at snyde på når det gælder terminsprøver og almindelige eksamener for den sags skyld (mere om eksamensnyd i et fremtidigt indlæg). Eksamener og terminsprøver håndteres nemlig på næsten den samme måde.
Der er dog én vigtig ting der adskiller disse to former for prøver. En eksamen er en helt ny opgave som aldrig er blevet brugt før og som er lavet præcis til dagen. Det er en terminsprøve ikke.
Det vil sige at man i rigtig mange tilfælde vil få udleveret et opgavesæt som andre personer har lavet før dig. Fx fik vi på vores skole udleveret opgavesættene fra sidste års eksamen og sygeeksamen.
Vi var nogle stykker som havde forudset dette. Så i ugen med terminsprøver gjorde vi blot det at vi dagen inden terminsprøven i dansk, gik på de mange online portaler med opgaver og hentede alle de gamle eksamensopgaver i dansk vi kunne finde. Den næste dag mødte vi spændte op til prøven og gjorde os klar. Klokken 09:00 begyndte lærerne at dele opgavesættene ud, vi åbnede ivrigt hver især og fandt efter en hurtig søgning på vores computer, ud af at vi lå inde med et par stile til næsten hvert emne i dette opgavesæt.
Det resulterede i at vores lille gruppe alle forlod hallen inden for 1-2 timer til en 5 timers prøve. Vi gik som de første og kunne gå ud og nyde sommervejret og desuden fik vi alle karakterer 2-3 trin over vores standard.
{ 2 comments… read them below or add one }
Forkert – terminsprøver kan godt laves til dagen…
Ja det kan de selvfølgelig godt, men de kan også være gamle opgaver. Så må du vurdere om det er det værd at lave lidt research dagen inden.
You must log in to post a comment.
{ 11 trackbacks }