Lektier er spild af tid
Mange har den opfattelse af lektier SKAL laves, bare fordi læreren og forældrene siger det. Én af de vigtigste ting du skal lærer i gymnasiet er kildekritik og at man ikke blindt skal følge autoriteterne. Tænk dig om, hvor mange af dine lektier får du egentlig noget ud af? Læser du de 14 sider i historiebogen for at lære hvad der står eller for at kunne sige du har lavet lektier?
»Har læreren overhovedet overvejet, hvorfor eleverne skal det her? Jeg er bange for, at mange lektier gives ud fra en simpel logik om, at eleverne lige kan få lidt at læse til i morgen, uden at det er klart, om læreren agter at bruge det eller hvordan. Det får læreren kun demotiverede elever ud af«
- Lars Ulriksen, lektor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.
Lektier uddeles rutinemæssigt og uden hensyn til hvem der skal lave det. Langt de fleste lektier er irrelevante og giver ikke mening for de studerende. Enten kan de allerede det, de skal – og så spilder de deres tid – eller også kan de det ikke – og så bliver det ikke bedre ved at sidde alene, passivt hjemme på værelset. Hvis du ikke kan regne med integraler, hvad nytter det så at blive sat til at regne 10 stykker derhjemme?
Hvis du i gennemsnit får 1 times lektier for om dagen (foruden afleveringer), så bliver det 200 timer på et skoleår, eller svarende til over 8 hele døgn med konstant lektielæsning. Meget af denne tid kunne, og burde, bruges på mere interessante ting.
For tre år siden undersøgte Flemming B. Olsen gymnasieelevers lektielæsning. Han konkluderede, at der ikke er nogen tydelig sammenhæng mellem tiden, de studerende sidder med lektier, og deres karakterer. Længden af deres forældres uddannelse har større betydning for, hvordan de klarer sig.
Hvilke lektier skal jeg lave?
Du får i gymnasiet flere forskellige former for lektier. Det vil typisk være en af følgende former indenfor forskellige fag.
- Obligatoriske afleveringer
- Læselektier
- Opgaveregning
- Research
De obligatoriske afleveringer slipper du ikke for. Måske laver du dem ikke selv, men der skal stadig afleveres et eksemplar med dit navn på. Læs hvordan du prioriterer dine afleveringer, hvordan du tackler tidspres og hvordan du får din stil til at fylde mere i serien om afleveringer.
Læselektier udgør den største del af lektierne i gymnasiet, hvis man ser bort fra afleveringer. Du vil blive bedt om at læse utrolig meget ligegyldigt i gymnasiet. Din lærer giver dig ofte læselektier for, bare fordi han føler man SKAL have lektier for. Her gælder det om at være kritisk og overveje om det er nødvendigt at læse lektien, ofte vil svaret være nej. Hvis du skal læse en historie, bog eller andet kendt værk så bare find et resumé på nettet. På den måde forstår du det centrale i teksten på få minutter.
Opgaveregning bliver især brugt i matematik, kemi og fysik. Læreren beder altså hele holdet om at regne de samme opgaver hjemme til næste gang. Hvis du allerede forstår det, eller ikke gider bruge tid på det nu (måske foretrækker du at læse alt op i læseferien) så virker det som spild af tid at 30 elever skal regne de samme opgaver hver for sig. Lav derfor et samarbejde og få resultaterne fra dem, som har regnet dem. I kan evt. skiftes til at regne opgaverne, så behøver du måske kun at regne opgaver hver 10. gang. Det er langt fra alle gange opgaverne bliver gennemgået i timen, så mange gange kan du helt lade være med at regne dem, uden læreren finder ud af det.
Nogle gange vil du blive bedt om at undersøge et emne til næste gang. Det kunne være om alt fra den politiske situation i Kashmir til fotosyntesen. Her kan du bare foretage en søgning på Google og/eller Wikipedia i starten af timen
Ni grunde til at droppe lektierne ifølge Alfie Kohn
I magasinet Time beskrev en journalist Alfie Kohn som USA’s måske modigste og udfarende kritiker af uddannelsessystemets fiksering på karakterer og standardtest. Herunder er hans ni grunde til at droppe lektierne:
- Der findes kun meget få undersøgelser, der omhandler effekten af lektier. De viser alle, at der er ingen eller kun en meget lille fordel ved lektier.
- Vores tro på, at lektier må nytte, er baseret på misforståelser omkring, hvad det vil sige at lære. Lektier kan mindske den vigtige motivation og interesse for at deltage i læringsprocessen.
- Langt de fleste lektier giver ikke mening for de studerende. Enten kan de allerede det, de skal – og så spilder de deres tid – eller også kan de det ikke – og så bliver det ikke bedre ved at sidde alene, passivt hjemme på værelset. Der er en grund til, at vi har skoler og lærere.
- Man lærer og forstår ikke ved at repetere, man styrker kun sin korttidshukommelse. Selvom det for nogen hjælper at repetere, er der ingen grund til, at denne aktivitet ikke kan foregå på skolen.
- Lektier er skyld i mange skænderier i familierne, giver stress og mindre tid til andre værdifulde aktiviteter.
- Elever er ikke maskiner, hvor jo mere information man fylder på, des mere lærer de.
- Lektier uddeles rutinemæssigt og uden hensyn til hvem. Det er bedre ikke at give nogen lektier for end at give de samme lektier for til alle.
- Alle har brug for at slappe af og lade op efter arbejde. Hvorfor skal elever ikke det, når de har været i skole seks-syv timer?
- Det, som ikke er vigtigt nok til at bruge tid på i skolen, er ikke vigtigt nok til at stjæle tid fra fritiden.
Synes du om nemtgym.dk så bliv fan på Facebook eller tryk ‘synes godt’ om her på siden. Kom gerne med din egen mening og skriv en kommentar herunder.
{ 3 comments… read them below or add one }
Mine erfering med lektier er at det er noget man læser efter behov. Derfor læser jeg ikke lektier tit eller studere lektierne nøje.
Gymnasiet er for de flestes vedkomne spild af tid. Det er de færeste der skal ind og studere litteratur på højniveu, og alligevel er det hovedfokuset i dansk og engelsk. Der er heller ikke et overvældende flertal der skal studere filosofi eller det gamle grækenland. På de sproglige linjer skal der tilføjes et naturvidenskabeligt fag i tredje G.
Gymnasiet er alsidigt med dens mange fag, men selve fagene er ret indskræket inde for deres område, i historie, dansk, engelsk og samfundsfag op til anden G handler det hele om 1800 tallet, som det har gjort siden 7 klasse.
Når man har afsluttet et fag går der ikke lang tid før man glemmer hvad man har lært.
Det er da fint for dem der ikke kan beslutte sig for hvad de vil, men når de finder ud af det går alt andet til spilde.
Jeg er selv en en Gymnasie elev, jeg klare mig godt i skolen, men på mit studie som sprogforsker får jeg ikke brug for halvedelen af hvad jeg lærer her, skal bare bruge karakterne så jeg kan komme ind på mit studie.
Nikolai, du må så have noget at indhente på dit sprogstudie, idet jeg kan se på dit indlæg, at din sprogindlæring lader en del tilbage at ønske. Hvis du havde gjort en aktiv indsats for at lære noget i gymnasiet, ville tiden måske ikke opleves som spildt, og du ville sikkert have fået noget ind, som du kan bruge på dit studie som sprogforsker. Held og lykke med det!
Forresten et spændende indlæg om lektielæsning. Tak for det.
You must log in to post a comment.
{ 8 trackbacks }